I starten af 2009 dannede jeg sammen med 4 andre fædre fra børnehaven, Carsten, Philip, Søren og Thorleif, en vinklub. Vores vinklub skulle først og fremmest have til formål at give os tid til at nyde noget god rødvin i godt selskab. Men med en vinklub ønskede vi også at få mulighed for at smage noget rødvin, som vi ikke smagte til hverdag - for rødvin er meget mere end bare rødvin.
I vores vinklub er det tanken, at vi skal mødes en aften hver tredje måned, hvor vi sammen med noget god rødvin får lidt let at spise, eksempelvis pølse- ostebord. Det vigtigste er, at den gode rødvin er i centrum.
Du kan læse anmeldelser af den rødvin, som vi smager på i vores vinklub, efterhånden som vi får afholdt nogle vinaftener. Vi vil bedømme den smagte rødvin - og naturligvis også andre smagte varer - på en skala fra 1-6 plusser, hvor 6 plusser er bedst.
Næste vinaften bliver Bourgogne-smagning i Suenson torsdag den 8. marts.